Individuel terapi i Odense C
Individuel terapi kan blandt andet hjælpe dig gennem livskriser, sorg, traumer, negative tankemønstre, angst, stress og depression, ligesom det kan styrke dit selvværd og dine relationer. Gennem terapien kan du arbejde målrettet med din personlige udvikling og med at lære at regulere dig selv i følelsesmæssigt udfordrende situationer.
Jeg er af den overbevisning, at forholdet mellem min klient og mig selv er yderst vigtigt for udfaldet af terapien. Derfor tilstræber jeg altid i min praksis med terapi i Odense at skabe en tryg, varm, nærværende og empatisk relation til alle mine klienter, hvor vi i fuld fortrolighed kan udforske de udfordringer, du har i livet.
Det er min erfaring, at mange af vores udfordringer i voksenlivet kan tilskrives, at vi sidder fast i gamle mønstre og oplevelser fra vores barndom. Grundlaget for vores måde at agere på etableres i vores barndomsår i samspillet med vores primære omsorgspersoner. Når livet gør ondt, er det ofte fordi, disse mønstre ikke længere er hensigtsmæssige at hvile på og forhindrer dig i at leve det liv, du gerne vil leve.
Ved at udforske de tillærte mønstre under terapi kan vi opnå en større forståelse for disses ophav for derefter at udvikle nye strategier, som er mere hensigtsmæssige i vores voksenliv.
Mine kvalifikationer tillader mig at trække på forskellige skoler af psykologi og terapi, hvorved jeg kan tilrettelægge terapien holistisk og specielt rettet mod dig, dine behov og udfordringer. Jeg arbejder således integrativt og trækker blandt andet på elementer fra den eksistentielle, den psykodynamiske, den gestaltterapeutiske, den humanistiske og den kognitive tilgang.
Som terapeut har jeg gennem årene arbejdet med en lang række forskellige problemstillinger, og har således erfaring med bl.a.:
-
Angst
-
Alvorlig sygdom
-
Depression
-
Dødsfald
-
Ensomhed
-
Lavt selvværd
-
Narcissistiske forældre og partnere
-
Seksuelt misbrug
-
Skilsmisse
-
Selvmordstanker
-
Stress
-
Tomhed
-
Udfordrende relationer
-
Voldtægt
Henriette har hjulpet mig med at få mere empati for mig selv og andre, og jeg kan på det varmeste anbefale hendes ydelser. Jeg konsulterede hende, da jeg blev skilt, og vores sessioner har givet mig et klarere billede af, hvordan jeg kan komme videre i livet.
- S.Y., 37-årig mand
Priser på terapi i Odense
Afhængigt af dine behov og problemstillinger tilbyder jeg korttidsterapi (6-12 sessioner), længerevarende terapi samt tidsubegrænset terapi.
For at få et positivt udfald af terapi er det for de fleste en fordel med kontinuitet og regelmæssighed i sessioner. Afhængigt af dine problematikker anbefaler jeg som regel ugentlige sessioner i starten af terapien for at yde maksimalt støtte, men andre strukturer kan diskuteres.
Prisen per session for individuel terapi er DKK 995. Alle sessioner varer 50 minutter. Beløbet betales kontant eller via Mobile Pay i starten af sessionerne. Alternativt kan beløbet i god tid betales ved bankoverførelse. Bookede, men ubetalte sessioner vil ikke blive gennemført.
Jeg tager ikke imod lægehenvisninger, men har nogle få pladser til en lavere pris for studerende og andre, der måtte have svært ved at betale den fulde pris; spørg endelig.
Aflysninger, forsinkelser og udeblivelser
Selvom jeg selvfølgelig er opmærksom på, at nødssituationer kan opstå, vil forsinket ankomst, udeblivelse og sene afbud opvirke min mulighed for at give dig den bedst mulige terapeutiske behandling samt påvirke min mulighed for at møde mine andre klienters behov for planlægning af kontinuerlige sessioner. Jeg beder dig derfor respektere følgende politik:
Udeblivelse fra en session eller afbud med mindre end 24 timers varsel vil blive faktureret til fuld pris. Det samme gælder, hvis en klient kommer for sent i hvilket tilfælde, den resterende tid af den oprindelige planlagte session kan udføres. Sessionen vil således ikke blive forlænget med den tid, du måtte være forsinket med.
Desuden forbeholder jeg mig retten til at aflyse resten af allerede bookede sessioner, hvis en klient udebliver fra 2 på hinanden følgende sessioner uden at give mig besked, da sådan handling kan opvirke udfaldet af behandlingen negativt.
Hvis jeg måtte aflyse en session, vil jeg bestræbe mig for at tilbyde en anden tid indenfor samme uge. Du vil selvfølgelig ikke blive faktureret for en session aflyst af mig.
Kontakt mig
Hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil booke en tid til terapi i min praksis i Odense, bedes du kontakte mig for en kort telefonsamtale. Du kan ringe, sende en e-mail eller kontakte mig via kontaktformularen i bunden af siden.
Hvor afholdes sessionerne?
Med mindre vi har aftalt andet, afholdes alle sessioner på Baumgartensvej 46, 5000 Odense C. Der er parkering foran klinikken, som ligger i gåafstand til tog- og busforbindelser.
Tag venligst plads i venteværelset, hvorfra jeg vil hente dig.