
Mit navn er Henriette Johnsen. Jeg er en erfaren psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening, MPF. Jeg tilbyder individuel terapi samt parterapi på såvel dansk som engelsk fra min praksis i Odense C.
Jeg er født og opvokset i Danmark, men har boet i London i mere end 10 år af mit voksenliv, hvor jeg tog min terapeutiske uddannelse (BA Honours i integrativ relationsterapi) på Middlesex University. Jeg har efteruddannelse i parterapi (Gottman Method samt emotionsfokuseret parterapi ved Jette Simon - begge med løbende træning), kropsarbejde, transaktionsanalyse, traumer, eksistentiel psykologi samt systemisk familieterapi og familiekonstallation.
Om mig
Mig personligt
Jeg har været tilbage i Danmark siden 2015 og ved siden af min praksis som psykoterapeut, har jeg arbejdet som lærer på en dansk og international privatskole i Odense. I foråret 2021 opsagde jeg mit lærerjob for udelukkende at arbejde i min praksis.
Jeg har tre voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra for at læse. I fritiden finder du mig ofte i naturen, i motionscentret, med en god bog, eller sammen med min partner, venner eller familie. Det er, hvis jeg da ikke er taget ud for at opleve verden og besøge mine venner fra tiden i udlandet.
Klik her for at læse mere om mine værdier, som både har stor indflydelse på, hvordan jeg generelt ser verden omkring mig og hvordan jeg arbejder med mennesker som terapeut.

Mit arbejde som psykoterapeut
Som erfaren psykoterapeut forsøger jeg altid at skabe en varm, empatisk og fortrolig relation til mine klienter, hvor vi sammen kan udforske de udfordringer, du har. Mine kvalifikationer og erfaringer tillader mig at trække på forskellige psykologiske retninger for at tilrettelægge et individuelt terapiforløb til dig, som passer til din livssituation, historie og dine behov. Jeg vil gøre dette på en nænsom, nærværende og omsorgsfuld måde.
Jeg kan blandt andet hjælpe dig med at ændre uhensigtsmæssige tanke-og adfærdsmønstre, forstå og regulere dine kropslige signaler, forøge din livskvalitet, modenhed, selv-refleksionsevne og personlige integritet samt hjælpe dig med at træffe gode valg i livet. Sammen kan vi arbejde gennem symptomer på depression, angst og stress. Ligeledes kan jeg støtte dig gennem kriser og svære livsomstændigheder.
Min uddannelse er godkendt af British Association of Counsellors and Psychotherapists (BACP), og jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvilket betyder, at jeg bestræber mig på at efterleve foreningens etiske retningslinjer, herunder at være i kontinuerlig supervision, egenterapi og videreuddannelse.
På ad hoc basis arbejder jeg frivilligt for GlobalARRK, en UK baseret velgørenhedsorganisation der supporterer forældre, der er rejst til udlandet med deres børn og efter en skilsmisse ikke kan returnere til deres hjemland pga. Hague Konventionen.
Mit terapeutiske CV
2023
2022
Skammens fænomenologi
Chefpsyk. Lars J. Sørensen,
Dansk Psykoterapeutforening
Emotionsfokuseret Terapi:
Terapeutens egen tilknytningsstil i relation til klientarbejde
Psykolog Lone Algot,
Center for Familieudvikling
Kursus i forebyggelse af empatitræthed og udbrændthed,
Psykolog Jette Simon,
Dansk Psykoterapeutforening
Core Skills 1-4, Emotionsfokuseret Parterapi
Psykolog Jette Simon,
Center for Familieudvikling
2021
2020
2019 -
2020
Skam, skyld og selvsabotage
Psykoterapeut Inge Holm,
Dansk Psykoterapeutforening
Somatic Experience (traume), Intro
Psykolog Ursula Fürstenwald, Coherence
Externship, Emotionsfokuseret Parterapi
Psykolog Jette Simon,
Center for Familieudvikling
Eksistentiel Fænomenologisk Psykologi, en del af specialuddannelsen for psykologer. Psykolog Vibe Strøier,
Vinther & Moesgaard
Systemisk terapi og familieopstilling, online træning samt workshop
Liv Dhanyo Thommesen, ISFO
Transaktionsanalyse, My Space, UK
Kropsarbejde, My Space, UK
FdA/BA (Hons) i Integrative Relational Psychotherapeutic Counselling,
Middlesex University, UK
AQA Level 2 Certificate i Counselling Skills
Kingston College, UK
Derudover er jeg uddannet lærer med en bachelor fra University College Lillebælt, samt revisor med en HD i revision fra Syddansk Universitet.
2011 -
2014
2010 -
2011